“Septembers himmel..”

Colchium automnale
Colchium automnale

Himmelen er ofte ualmindelig smuk og blå i september måned, og i år har en ganske særlig plante i min have, på forunderlig vis, forstærket denne, himmelens farveeffekt.
Det har næsten virket som om denne plante har reflekteret lyset fra de mange sensommerdage, med de bemærkelsesværdige dimensioner af dens stråleglans.

Løgplanten Colchium automnale, også kaldet Nøgen jomfru, har med sine fantastiske, farvemættede kronblade fremstået nærmest flouriserende og har, på fortryllende vis, tilføjet en vidunderlig dybde til mit blomstrende efterårsunivers.

Det er næsten ikke til at begribe, at et, lidt intetsigende, løg, kan frembringe så smukke blomster, og til forskel fra forårets løgplanter, og de første grønne spires forventede komme efter vinterens mørke, er det måske i endnu højere grad netop på denne tid af året, hvor vi i mange måneder har været vant til et frodigt blomsterhav, at vi har brug for at blive mindet om, at blomstrende skønhed kan opstå udfra de mest enkle ting i livet.

Et rosen-eventyr

"Gruss an Aachen"
“Gruss an Aachen”

Sidste sommer købte jeg (som det nogen gange er tilfældet, hvis jeg skal forkæle mig selv) en rose, som jeg faldt pladask for i en blomsterforretning.
Der skal som regel en del til , for at sætte mit “rosenhjerte i brand”, men i dette tilfælde, var der noget så specielt over rosens “væsen”, at jeg bare måtte have den med hjem.

Rosen “Gruss an Aachen” stod smukt i min have henover efteråret, og jeg lærte hurtigt, at hvis denne rose ikke fik det vand, den havde brug for, så tabte den simpelthen (i modsætning til mange af de andre roser jeg har), i løbet af kun 1-2 dage, mange af sine blade.
Jeg havde at gøre med en “dame” som ikke sådan fandt sig i, at vente på, at få vand.

Hele vintereren nød jeg at se konturerne af denne roses smukt formede grene i min haves vinterlandskab, og da det blev forår, var “Gruss an Aachen” een af de første roser, der begyndte at sætte nye skud.
Så snart vejret tillod det, plantede jeg rosen ud i en stor, smukt patineret keramikkrukke, og hele sommeren har jeg i særlig høj grad nydt netop denne roses smukke blomster.

Rosen “Gruss an Aachen”‘s ukuelige evne til gang på gang, at sætte talrige nye skud i de smukkeste sarte, lysegrønne og røde farver, for derefter at udvikle små, hvide over pink og orange rosenknopper, der til sidst bliver til forbavsende store hvidligt- til lyst abrikos-farvede udsprungne blomster, har i den grad fascineret og forundret mig.

I løbet af det sidste års tid er rosen “Gruss an Aachen” gået fra at være en, for mig,  ganske ukendt rose, til at være een af mine absolutte yndlingsroser i haven. I sandhed et rosen-eventyr i mit haveunivers.

Mindre er min begejstring for denne rose bestemt ikke blevet, efter at jeg for nylig fandt ud af, at “Gruss an Aachen” var een af Karen Blixens yndlingsroser og at disse voksede i bedene ved hendes barndomshjem på Rungstedlund.

 

 

Glæde

Rosen "John Clare" og blåviolette Lathyrus
Rosen “John Clare” og blåviolette Lathyrus

Kan man andet, end bare at blive så rigtig glad, når sommeren viser sig fra sin bedste side og man er så privilegeret, at kunne gå ud i sin lille have, på bare fødder i morgensolen og plukke denne dejlige buket uendeligt smukke og velduftende blomster? Det er min version af paradis på jorden.

Så skete det endelig..

"Constance Spry"
“Constance Spry”

Hele foråret, ja, nærmest helt siden sidste sommer, har jeg ventet og ventet – og glædet mig til, at min absolutte yndlingsrose igen skulle blomstre.

Rosen “Constance Spry” er forædlet af David Austin og selvom den, som den eneste af hans roser, ikke er remonterende, er den alligevel hele ventetiden værd, når den springer ud.

Dens fantastiske, lyserøde, mangfoldige kronblade og de smukke, orangegule støvdragere overgåes kun af rosens intense duft af myrra.
På et øjeblik forvandler denne rose med sin skønhed og duft min verden til et paradis på jorden.

Sådan sker det på forundelig vis hvert år og jeg ville ikke være det foruden.

Et påskeunder..

Påskeliljer
Påskeliljer

Blomster og planter er, som nævnt andetsteds, nærmest fundamentale for mig og min trivsel.
Følelsen af, at være  fuldt og helt til stede er nemlig, for mig,  altid en følge af, at være i selskab med disse naturens skønheder.
Min påske i år var ingen undtagelse for dette; selvom jeg tilbragte den højt mod nord, havde jeg medbragt nedenstående, smukke narcisser.
Synet af deres lysende skønhed fyldte mig med glæde hver eneste dag – det gjorde dem til en del af mit påskeunder og et symbol på en smuk påske for mig.

Narcissser
Narcissser

 

 

 

“Jeg må gøre noget..”

Forår i min have
Forår i min have

Selvom jeg nødigt indrømmer det, så har jeg det vist nogenlunde som mit mødrene ophav: når vejret er lunt og væksterne lyser af livskraft, så må jeg bare ud, ud, ud i haven og, som hun ville udtrykke det; “GØRE NOGET!”

Det handler egentlig ikke så meget om at gøre (kontra det at være), men er et udtryk for, at hele mit indre register, af sprudlende glæde ved og kærlighed til planterne, længes efter at komme til udtryk.
Denne glæde og kærlighed er i bund og grund kilden til min passion for haver og baggrunden for, at jeg bare “må gøre noget” – også selvom det nogen gange blot er, at klippe et par visne grene af med havesaksen og derefter nyde solskinnet.

En blog om mit haveunivers og alt det der gør min verden til et smukkere sted at være.